Startede med smil, men sluttede med tårer.
jeg ved ikke, om i har oplevet, at nogen i har kære, har fået sygdommen "kræft"? men jeg vil ihvertfald fortæller jer, hvad jeg oplevede...
det hele starter med, at jeg sammen med mine forældre, er ude og besøge et hold at vores venner (familien består af en mand og en kvinde) - kvinden var næsten de 50 år - de har ingen fælles børn. kvinden havde den aften, vi var derude haft ondt i skulderen. ellers havde hun det godt nok (det så det ud til!)
min tegning af en hund, minder mig om hende/dem. fordi de havde den sammen kalender(som sad på deres køleskab)
jeg kommenteret den, sammen med kvinden.. jeg tegnede billedet af hunden, før alt det sket, som står nedenfor.. men nu minder billedet mig om mange ting. - hende, hendes mand, sygdommen, sorg.. osv. den tegning betyder meget for mig!
men... nogle dage efter vores besøg, tager hun i mindeparken med en veninde. da hende og hendes veninde kommer hjem, beder hun veninden bliver ved hende - fordi hun ikke har det så godt, hun havde mave smerter. veninden blev indtil hendes mand kom hjem, hvor de der efter går i seng...
den næste dag:
hun vågner op og føler sig stadig ikke på toppen, og først da hun når ud på toilettet, går det op for hende, at der er noget galt. hendes øjne er gullige, ligeså hendes krop. der sker en masse ting, og det ender med at hun er indlagt(på hospitalet).
jeg besøger hende, sammen med mine forældre, en uge efter hun blev indlagt. jeg kunne tydeligt se at hun var meget syg, og jeg troede det var noget med leveren, så jeg tænkte at det nok virkeligt var slemt! den dag vi besøgte hende, fortalte hun, at hun gerne ville på hospice(staves?) og så nyder resten af hendes tid.. jeg husker tyderligt de ord - der lå nok verdens sødeste og mest optimistiske menneske jeg nogensinde har kendt! - og så kommer de ord ud af hedes mund? jeg kunne slet ikk forstå det. mine tanker var hele tiden "det kan ikke ske.. det må ikke ske.. hun klare den!"... der blev taget prøver af hende, og da hun fik svar på dem, var der næsten gået to uger. svarene på prøverne tydet på, at det var kræft i leveren, og det havde bredt sig. hende og hendes daværende kæreste, besluttede at gifte sig, på hospitalet(af mange grunde).
Efter to uger:
hun fik en plads på hospice.. hun blev svagere og svagere.
vi skulle have besøgt hende, men hun havde det for dårligt til at få få mange besøg.. så det sidste stykke tid, var det kun hendes mand, bedsteveninde,voksene søn, og voksene datter, som var ved hende. de sørgede for, at hun aldrig var alene.
efter tre uger:
hun var virkelig syg der, og også meget meget svag!
hun kæmpede ellers virkelig, og hun var faktisk den eneste positive, som var på det værelse, hun lå. men efter tre uger sov hun stille ind...
det startede med smil
men sluttede med tårer
R.I.P.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar