torsdag den 11. november 2010

Vi kommer alle til et tidspunkt, hvor Vi ikke kan være alene mere.

Solen står højt på himlen, og det sne-belagte landskab skinner smukt, da Jennifer går kold og ensom langs den sti, der aldrig kan ende. Det havde været "Deres sti", men ikke længere, nej bare ikke længere...


"Det går ikke Jen, det ved du godt! Jeg kan bare ikke mere!.. Det ikke dig Jennifer! Det mig." Alt han havde sagt kørte rundt, og rundt i hendes hovede!

"Men jeg er jo stadig forelsket i dig Nicolai? Jeg elsker díg jo stadig?.." Hvert et ord sad fast i hendes hovede, som var de ridset ind. En sort kat løb skråt over "Deres sti", og lige ind i en busk. Jennifer gik derover...

Inde i busken lå den. Hun kaldte katten til sig, og den kom listene fredlig ud. Jen tog den op og gik lidt videre. Idet hun opdager det blodige sår fra kattens mave. Katten faldt ind til hende, den virkede helt afkræftet nu. Jen omfavnede den, mens hun forsat.

 "Tryghed. Tryghed. Tryghed."

Hendes blege hud matchede stien.

"Han kunne sige, hvad han ville, men hun hørte til ham. Han bar på hendes hjerte nu."

En tårer faldt ned langs højre kind. Uendelige tanker fyldte hedens hovede.

"Hvor er jeg om ti år?.. Om ti år, er jeg her slet ikke mere."

En saks så fin og skinnende lå helt ude ved kanten ad "deres sti".

Katten lå helt livløs i hendes favn, da hun forsigtigt samlede hedens eneste håb for hjælp op.

Jennifer lod blot saksen's ene side, presse hårdt mod hendes venstre arm da hun skar.

"Vores sti" Viskede hun stille, mens rosenrødt blod lød langs hendes arm.

Endelig drejede hun af stien.. "Kunne den ende?.."Det var i hvert fald det den var ved.

"Vi er sammen om det her Nicolai", Sagde hun grådefærdig, mens hun om favnede katten. Og faldt blidt sammen foran hendes livskærligeheds hus. . . Nicolai<3

onsdag den 6. oktober 2010

The way you are. the way you let me go.. alone, on my own...

You let me sing
- just to begin

You let me smile
- just for awhile

You let me fly
- all over the sky

And then you let me cry
- after you had told the lie

mandag den 27. september 2010

from: "notting hill" (I think)

"Im just a girl, standing in front of a boy, and ask him, to love her?"

just a girl.

she stand by love
she fight with hate
she died for him

how cold you hurt at girl like her?
how cold you take her just to leave her?
how cold you be so unfair?

thanks jacob.
I can't believe I actually loved you.
I would like to say " no regrets" but I can't.
I know you'r never going to be so sad, as I was. Never.

onsdag den 8. september 2010

"because of you" Kelly Clarkson.

I will not make the same mistakes that you did


I Will not let myself cause my heart so much misery

I will not break the way you did

You fell so hard

I've learned the hard way, to never let it get that far



Because of you

I'll never stray too far from the sidewalk

Because of you

I learned to play on the safe side

So I don't get hurt

Because of you

I find it hard to trust

Not only me, but everyone around me

Because of you

I am afraid



I lose my way

And it's not too long before you point it out

I cannot cry

Because I know that's weakness in your eyes

I'm forced to fake, a smile, a laugh

Every day of my life

My heart can't possibly break

When it wasn't even whole to start with



Because of you

I'll never stray too far from the sidewalk

Because of you

I learned to play on the safe side

So I don't get hurt

Because of you

I find it hard to trust

Not only me, but everyone around me

Because of you

I am afraid



I watched you die

I heard you cry

Every night in your sleep

I was so young

You should have known better than to lean on me

You never thought of anyone else

You just saw your pain

And now I cry

In the middle of the night

For the same damn thing



Because of you

I'll never stray too far from the sidewalk

Because of you

I learned to play on the safe side

So I don't get hurt

Because of you

I tried my hardest just to forget everything

Because of you

I don't know how to let anyone else in

Because of you

I'm ashamed of my life because it's empty

Because of you

I am afraid



Because of you

Because of you

tirsdag den 17. august 2010

et venskab af guld.

"vores venskab, jeg holder vores venskab tæt!
og jeg vil gøre alt for dig. du mistror mig måske? men jeg er virkelig oprigtig!"

har i prøvet at skændes, med nogen i virkelig holder af?
det er det værste jeg ved!! man bliver virkelig såret, og egenligt får ingen, noget godt ud af det?

jeg ved det er hårdt, men man bliver venner igen! - man skal nok finde en løsning<3
og bagefter, vil jeres skænderig, bare have gjort jer stærkere!

søndag den 15. august 2010

I just have something to say.

Broken trust, from my broken heart.<3

It's not perfect, so please stop saying that.<3

i will do everything, for you.<3

please leave me alone.<3

baby, we are gone.<3

I fought, I cried, I died.<3

fall in love.<3

don't lie!<3

I cry, and it's your fault!<3

onsdag den 11. august 2010

skole start.

Hey folkens!
yes yes´, skolen starede idag! og ved i hvad?? jeg glæder mig allerede til sommerferien 2011!!! :( :(
Ej, men seriøst jeg orker ikke lige skolen allerede!!

nååår.. Men jeg er jo begyndt i 8. dvs. at jeg også er flyttet ned i noget som hedder "udskolinghuset" (et hus hvor alle 8. og 9.-klasser er samlet)

her imorgen skal vi udfordre 9. klasserne. og min klasse udfordre 9.C i "hvem der hurtigst for spist et rugbrød" (uden noget drikkelse/ell. noget andet til!) hahah og min bedste veninde og jeg, skal være dommerer.. LÆKKERT! :D NOOOOOOT!!!(: aaadr så skal vi se om de har spist det helt:s;s

men ellers god dag til jer.. og vi må se hvordan det der rugbrøds noget kommer til at gå(;

fredag den 6. august 2010

nej - jeg er stadig bare en pige.

okay, nogen af de ting som jeg sætter ind, virker måske lidt "f*ck hun er sindssyg!" aktigt, men jeg vil bare lige fortælle jer, at der er forskel på personlighed og tanker.. eller det er der ihvertfald, når man kigger på min personlighed, og mine tanker!(; men jeg kan godt begynde, at blogge andet end tanker og billeder(; i må da os godt vide hvad jeg går og laver;)...

jeg tager med mine forældre til Ebeltoft, for at besøge nogen venner. jeg havde faktisk tænkt mig, at jeg ville ændre lidt på min blog, og fortælle jer lidt mere om "pigen indeni", men det må blive en anden dag, istedetfor så(;

torsdag den 5. august 2010

the burning hell

hver dag.
tvunget til at gå ind i det brandene helvede.
tvunget til at leve med alt fra fortiden.
tvunget til at se på minderne fra alt man prøvede at glemme.

just for you bby

Himlen dækket af skyer, er som isen jeg faldt igennem, og nu sidder fast under.. fordi jeg ikke ved, hvor jeg faldt igennem.


de yderste skyer lyses op til en rød ild af solen, som nu skal skinne for andre. den røde ild omridser dit smukke ansigt, som jeg, og kun jeg ser i skyerne.

kørende afsted langs den livlige vej - den lives op af alle de liv den tager, på bare et split sekund, kan den lives bare en anelse mere op..

jeg kan ikke stoppe tårene på mine kinder, for jeg elsker at blive mindet om, hvem der er skyld i dem. du ved det ikke engang. man siger "at den der fortjener ens tårer, aldrig ville lade en græde" - det tror jeg på, du fortjener ikk en som mig. du fortjener den helt rigtige, og du ville aldrig tro på, at det kunne være mig..
jeg ville ønske, at du vidste, hvor meget du kunne havde betydet for mig, men jeg kan på ingen måde fortælle dig det.

RunAway

har i nogensinde følt, at det ville være en lettelse bare at løbe væk, skride fra det hele?
en følelse der virkelig kan drive dig til vanvid!
jeg har det sådan, jeg vil bare blive væk nogle dage.. tage et sted hen jeg aldrig har været.. gøre ting jeg ellers aldrig ville gøre.. prøve noget nyt.
jeg har måske nogle lidt mærkelig tanker, men det vender i jer nok til..

Startede med smil, men sluttede med tårer.

jeg ved ikke, om i har oplevet, at nogen i har kære, har fået sygdommen "kræft"? men jeg vil ihvertfald fortæller jer, hvad jeg oplevede...



det hele starter med, at jeg sammen med mine forældre, er ude og besøge et hold at vores venner (familien består af en mand og en kvinde) - kvinden var næsten de 50 år - de har ingen fælles børn. kvinden havde den aften, vi var derude haft ondt i skulderen. ellers havde hun det godt nok (det så det ud til!)



min tegning af en hund, minder mig om hende/dem. fordi de havde den sammen kalender(som sad på deres køleskab)

jeg kommenteret den, sammen med kvinden.. jeg tegnede billedet af hunden, før alt det sket, som står nedenfor.. men nu minder billedet mig om mange ting. - hende, hendes mand, sygdommen, sorg.. osv. den tegning betyder meget for mig!



men... nogle dage efter vores besøg, tager hun i mindeparken med en veninde. da hende og hendes veninde kommer hjem, beder hun veninden bliver ved hende - fordi hun ikke har det så godt, hun havde mave smerter. veninden blev indtil hendes mand kom hjem, hvor de der efter går i seng...



den næste dag:

hun vågner op og føler sig stadig ikke på toppen, og først da hun når ud på toilettet, går det op for hende, at der er noget galt. hendes øjne er gullige, ligeså hendes krop. der sker en masse ting, og det ender med at hun er indlagt(på hospitalet).



jeg besøger hende, sammen med mine forældre, en uge efter hun blev indlagt. jeg kunne tydeligt se at hun var meget syg, og jeg troede det var noget med leveren, så jeg tænkte at det nok virkeligt var slemt! den dag vi besøgte hende, fortalte hun, at hun gerne ville på hospice(staves?) og så nyder resten af hendes tid.. jeg husker tyderligt de ord - der lå nok verdens sødeste og mest optimistiske menneske jeg nogensinde har kendt! - og så kommer de ord ud af hedes mund? jeg kunne slet ikk forstå det. mine tanker var hele tiden "det kan ikke ske.. det må ikke ske.. hun klare den!"... der blev taget prøver af hende, og da hun fik svar på dem, var der næsten gået to uger. svarene på prøverne tydet på, at det var kræft i leveren, og det havde bredt sig. hende og hendes daværende kæreste, besluttede at gifte sig, på hospitalet(af mange grunde).



Efter to uger:

hun fik en plads på hospice.. hun blev svagere og svagere.
vi skulle have besøgt hende, men hun havde det for dårligt til at få få mange besøg.. så det sidste stykke tid, var det kun hendes mand, bedsteveninde,voksene søn, og voksene datter, som var ved hende. de sørgede for, at hun aldrig var alene.



efter tre uger:

hun var virkelig syg der, og også meget meget svag!
hun kæmpede ellers virkelig, og hun var faktisk den eneste positive, som var på det værelse, hun lå. men efter tre uger sov hun stille ind...

det startede med smil
men sluttede med tårer

R.I.P.

hjertekarsygdom støtte armbånd.

hjertekarsygdom støtte armbånd.
idag var jeg i byen, og da jeg stod i matas fik jeg øje på disse to arm bånd. der stod på æsken de lå i :"Hvis du får en hjertekarssygdom, så ønsk du er mand" - hmm?? jeg spurgte så ekspedienten hvad de mente, og hun fortalte at det var fordi, der var lavet meget forskning omkring "mandens hjerte" men ikke om kvindens, så hvis man fik en hjertekarsygdom som kvinde, så ville lægerne ikke vide ligeså meget om dét, som de ville hvis det var en mand, og derfor samler de ind til at, der kan blive lavet mere forskning om kvindens hjerte også.. (eller noget lignede) jeg købte ihvertfald begge armbånd! (-; og hvis der er nogen af jer, som der også vil støtte/vide mere om det så kan i gå ind på deres hjemmeside! (: - Elskhjertet.dk